Mors 100 Miles – nu med bjergtrøje

 

Som noget nyt i årets Mors 100 Miles bliver den deltager, der er hurtigst på de 1.000 meter op ad Salgerhøj, belønnet med en bjergtrøje.

12. september går starten på ultraløbet Mors 100 Miles, og den varierede rute fører løberne på én lang runde gennem øens storslåede natur. Fra de flade strækninger på den sydlige del af Mors og turen ud til Feggesund til det kuperede terræn på Nordvestmors.

Og nok har vi ingen alper på Mors, men fra Skibsted Strand til toppen af Salgerhøj er der en stigning på ikke mindre end 89 meter og det over en strækning på 1.000 meter. Det svarer til 8,9 procent. Til sammenligning er den gennemsnitlige stigning på kongeetapen i Tour de France op til Alpe d´Huez på 8,5 procent.

 

Stor udfordring

Når deltagerne når til stigningen ad Salgerhøj har de allerede lagt 64 kilometer bag sig i løbet. Det bliver derfor en stor udfordring at forcere stigningen i rask tempo. For at skabe stemning og opmuntre løberne, bliver strækningen indrettet, så publikum kan komme helt tæt på deltagerne og heppe på dem. Det er forventet, at de første deltagere når til stigningen ved halv tre-tiden om eftermiddagen, og alle kan som tidligere følge med i, hvor de enkelte deltagere befinder sig på ruten via hjemmesiden www.100miles.dk eller på facebook.

 

Velkomst fredag

Festlighederne i forbindelse med løbet begynder allerede fredag, hvor formanden for løbeklubben Pinen og Plagen, Jann Søndergaard, og formanden for erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ellen Philipsen Dahl holder velkomsttaler. Derefter bliver Run of Fame-flisen nedlagt af vinderen af Mors 100 Miles 2014, Kim Hansen.

Når årets udgave af Mors 100 Miles bliver skudt i gang, er det niende gang deltagerne bliver sendt ud på en 160,9 kilometer lang rute, der svarer til 100 engelske mil. Der er allerede tilmeldt 54 ultraløbere, og der er flere på vej.

 

Kræver både fysik og vilje

En løbetur på 160 kilometer kræver naturligvis, at deltagerne er i god fysisk form. Men det er ikke nok, hvis man vil gennemføre det krævende løb.

Ultraløberen Henrik Schriver har tidligere deltaget i Mors 100 miles, og ifølge ham foregår 75 procent af et ultraløb inde i hovedet.

- Hjernen prøver at overbevise dig om, at det er dumt at løbe så langt, og at du skal stoppe. Der er du så nødt til at få viljen til at overstyre, forklarer Henrik Schriver.

Og når hjernen sådan er blevet tilsidesat i længere tid, er den også fuldstændigt udmattet.

- Det kan tage op til 14 dage efter et ultraløb, før jeg er i stand til at ræsonnere, tænke en tanke normalt og træffe beslutninger, siger han.

Men når Henriks hjerne er kommet sig over presset, så venter der en belønning.

- Jeg får et mentalt overskud, der gør mig bedre til at løse de opgaver, jeg får stillet. Det, at du når et mål, giver et eller andet kick