2015: KIM Klitgaard

13 timer 34 minutter 18 sekunder


Suveræn dansk rekord og ærefuldt attentat på Attila Vozars rekordtid fra 2009. Det var, hvad nordjyden Kim Klitgaard Sørensen præsterede i Mors 100 Miles 2015, da han løb så stærkt, at snakken i målområdet ud på aftenen gik på, om årets vinder ville blive den hurtigste nogensinde. Han endte med at mangle seks og et halvt minut, men den ekstremt hurtige ekstremløber fik den hyldest, han havde gjort sig fortjent til.

Det gjorde de 11 lokale deltagere også, og en af dem, Philip Kusk, blev med tiden 17:24:52 den hidtil hurtigste morsingbo i Mors 100 Miles.

Det bød i 2015 også på en nyskabelse i form af den ærefulde bjergtrøje. Den blev vundet af Mors 100 miles-veteranen Nikolaj Mann fra Ebeltoft, som gennemførte den én kilometer lange strækning med 89 højdemeter ved Salgjerhøj på 5 minutter, 37 sekunder.