2016: Jesper svendsen

13 timer 54 minutter 42 sekunder


Den perfekte opskrift på en god ultraløber er tempo i benene og overskud i hovedet. Det demonstrerede vinderen af Mors 100 Miles 2016 med den måske mest overraskende præstation i løbet nogensinde. Jesper Svendsen fra Vejle kom, løb og sejrede i humørfyldt stil, da han for første gang i sit liv løb længere end 100 kilometer og gjorde det i et tempo, der satte alt og alle skakmat. Østjyden var tre timer hurtigere end nærmeste konkurrent, og med vindertiden 13:54:42 blev han den næsthurtigste dansker i løbets historie.


 

Også de lokale markerede sig. Der var 11 med, fem af dem nåede målstregen - og en af dem, Jimmi Mikkelsen, vandt bjergtrøjen, da han var hurtigst af alle på vej op ad den en kilometer lange stigning ved Salgjerhøj, med 89 højdemeter i tiden 5 minutter og 54 sekunder.