Løbsberetninger Mors 100 miles
- eller se nogle film fra Mors 100 miles løbet her.
DET SIGER LØBERNE
To cross the finish line as number 1 was like a dream come true and the “Mors beer” was fantastic! /Stian Andersen
Jeg har to liv; ét liv før 100 miles på Mors – og ét liv efter 100 miles på Mors. /Sille Viktoria Pia Ehlert Nielsen
Sådan Mors… I gjorde det simpelthen igen… /Morten Thye
Jeg følte mig hele tiden i så gode hænder og at der blev holdt øje med mig. Jeg havde ingen følgebil og derfor tror jeg helt sikkert at jeg var mere obs på al den hjælp og opbakning jeg fik ude på ruten. /Elisabeth Larsen
110km festen. Den mytiske fest, hvor der midt ude i ingenting er en kæmpefest med 10.000 watt højttalere og en DJ der spiller løbernes ønsker. /Lars Elgaard Larsen
Mors 100 miles er for mig noget helt særligt, da det er en løbe fest, hvor alle rundt på øen deltager, både dag og nat. /Ulrich Toft Vinzents.
Når jeg er på Mors, er det som at være til familiekomsammen - Vi er en stor familie... Sikkert derfor jeg bliver ved med, at vende tilbage år efter år... /Martin “MASKINEN” Thomsen
Beretning fra Sille Viktoria Pia Ehlert Nielsen..
Jeg har to liv; ét liv før 100 miles på Mors – og ét liv efter 100 miles på Mors.
Jeg deltog første gang i 2016 – jeg skulle ’bare lige prøve, om jeg kunne’… Det kunne jeg godt.
Jeg er ingen kenyaner. Jeg er heller ikke skåret i granit. Jeg er ikke let som en fjer, og jeg ved stadig ikke, om jeg er pronationsløber, eller hvor min max-puls er.
Til gengæld er jeg mental robust, og dét er en fordel, hvis man vil besejre Mors – og sig selv for den sags skyld.
At løbe 100 miles på Mors er en garanteret rutchetur gennem hele følelsesregisteret – også de følelser, man normalt har kontrol over.
Jeg har gjort det 4 gange i træk nu, og jeg er endnu ikke færdig - 100 miles på Mors er blevet et drug, jeg skal ha’ én gang om året.
Hvis man tage sine fordoms-briller på, så er morsingboer nøjsomme og tilbageholdende til hverdag – har jeg hørt.
Men der sker noget magisk, når hele Mors samler sig for at afvikle det legendariske løb. Så gælder nøjsomhed ikke længere. Så gælder tilbageholdenhed ikke længere. SÅ gælder der andre regler!
Alting bliver bare lidt mere ekstremt; bakkerne bliver en anelse højere, natten mere sort, Dannebrog lidt mere rød, solen mere varm, regnen mere våd og naturen mere vild.
Jeg har, hånden på hjertet, aldrig foretaget mig noget, der kravler under huden på samme måde. Tænk sig – dér – midt om natten – helt alene i mørket; der står der en dame i slåbrok og klapper!? Eller dér – inde i garagen; der sidder der 8 berusede, unge mænd og hepper med høj musik og et ”vil du have en bajer?”. Eller dér – på fortovet kl. 22:00; der står der en lille fyr på 6 år med pyjamas og vinterjakke. Han skulle formentligt have været i seng for flere timer siden – men han skal lige ha’ en high five af en ultraløber.
Det er ikke bare 15 mennesker, der har sørget for, at der er styr på alt. Det er en hel ø. Det er i høj grad Pinen og Plagens hær af stålsatte aktører flankeret af en hel ø’s beboere.
Det er ikke en stemning, der fortjener at blive beskrevet – den skal opleves. Enten som deltager eller som support, eller bare fordi man vil på Salgerhøj og have en grill-pølle (de er for resten også legendariske).
Mors 100 miles – jeg kommer tilbage!
Mvh. Sille
Vinderen 2019…
Mors 100 miles is probably the most nicest run I´ve ever done . I was happy to participate in the 2019 version.
My goal was to run sub 15h30min and have a chance of top 3. I felt strong before the start.
I let 6-7 runners go. I had my plan. I felt good all day long and after the sunset I was able to keep on running almost the same pace. During the race, I have never experienced a big crowd on every depot. That was amazing and gave a lot of energy. My own support did a fantastic job, but so did everyone of the Volunteers.
To cross the finish line as number 1 was like a dream come true and the “Mors beer” was fantastic!
Summarize: Lovely people, great course, perfect weather and amazing race.
I really hope to be back.
Regards
Stian Andersen
Beretning fra Lars Elgaard Larsen
Morten Thye beretter om løbet 2019.
Sådan Mors… I gjorde det simpelthen igen…
Sidste år løb jeg mit første mors100miles. Jeg var blevet lokket af andre løbere, for ”Mors skal man opleve. Det er én kæmpe vejfest hele vejen rundt, og det er en begivenhed, som samler hele øen”, sagde de… Men det øsede ned, og det stormede, så folk blev, meget forståeligt, hjemme. Alle der var i depoterne var fantastiske, og alle man mødte på vejen heppede, og det var fedt, men den store fest udeblev.
Så vil jeg til gengæld sige, at i år… HOLD DA HELT OP…
Jeg har døjet lidt med skader i lang tid, så jeg regnede ikke med at jeg skulle være med i år, men jeg fik fuldført et 100km løb i maj, med rimelig tilfredsstillende resultat, og så begyndte jeg jo at tænke på den udeblevne fest på Mors. Måske den skulle have en chance mere alligevel.
Så går man der, den sidste uge op til sådan en kæmpe udfordring, og efter rigtig mange timers træning i løbeskoene, og tænker. Hvorfor gør jeg overhovedet det her? Har jeg virkelig ikke noget mere fornuftigt at bruge tiden til? Jeg ved at det kommer til at gøre ondt, jeg er jo ikke ligefrem 18 år længere… osv. osv. Der er faktisk rigtig mange gode grunde til at droppe ud, og så bare kigge løb i stedet, lige indtil man kommer til vandrehjemmet, og møder alle de andre løbere, og mærker stemningen, og får udleveret startnummeret. Så kommer der godt nok sommerfugle i maven, og så er løbet jo næsten i gang.
Den der fornemmelse, når man kommer ind på torvet, til præsentationen af løberne, og der er stuvende fuldt af mennesker, Hvor mange mennesker bor der på Mors? Det ligner næsten at der bor i omegnen af 2-3 millioner. Det er simpelthen bare så kæmpe stort, og hvis ikke man bliver lidt rørt der, ja så ved jeg ikke hvornår man skulle blive det. Eller jo, det ved jeg faktisk godt, for når løbet så er skudt i gang, og ca. 100 løbere sendt afsted, så suser de 2-3 millioner mennesker ud på ruten, og hepper, og vi løbere bliver simpelthen båret igennem løbet hele dagen og natten, den ene byfest efter den anden, i en euforisk jubel stemning. Depoterne er bemandet af de sødeste og bedste depot bestyrere jeg nogensinde har mødt, og ønske koncerten brager derudaf. Det er så vildt, det i gør for os på ruten. 1000 tak for det.
Jeg har ikke så meget mere at sige, andet en 1000 tak for et fantastisk arrangement til arrangørerne, og ligeså mange gange tak til Mors. Vi ses i 2020.
Morten Thye
Lidt fra Ulrich Toft Vinzents.
Svært for folk at forstå, hvad der får en til at løbe 100 miles og udsætte sig selv og kroppen for de udfordringer der følger med, men Mors kan noget specielt.
Mors 100 miles er for mig noget helt særligt, da det er en løbe fest, hvor alle rundt på øen deltager, både dag og nat.
Det er et løb, i absolut topklasse, både når det gælder arrangørerne, depoter, frivillige hjælpere, markering af ruten og glade mennesker overalt som hjælper dig igennem.
Alt dette er med til at gøre, at jeg har deltaget 3 gange og helt sikkert vender tilbage til dette fantastiske løb
Elisabeth Larsen har skrevet på vores Facebook side.
Et helt igennem fantastisk løb fra enden til anden. Jeg følte mig hele tiden i så gode hænder og at der blev holdt øje med mig. Jeg havde ingen følgebil og derfor tror jeg helt sikkert at jeg var mere obs på al den hjælp og opbakning jeg fik ude på ruten, på depoterne, fra lægeteamet der kørte rundt og hvem der ellers var derude og lige sagde hej og spurgte hvordan det gik - man kunne bare hele tiden mærke en omsorg og et oprigtigt ønske fra alle at jeg skulle komme i mål. Og så hele befolkningen på Mors, som var så utrolige med på det her løb. En fantastisk stemning hele vejen igennem lige fra hentning af startnummer til fællesspisning aftenen før til løbets start på torget og så hele løbet igennem med opbakning og støtte os løbere imellem og fra alle på depoterne og alle andre på ruten og den lille dreng der tydeligvis havde fået lov at være lidt længere oppe den aften, der fulgte mig et stykke på løbehjul mens hans forældre hyggede sig til nabo garageløbsfest- og han troede bestemt jeg nok skulle komme igennem, og den søde djævel på højen og DJ'en i Karby med røg og lys og hujen fra hepperne der og jeg var glad længe efter og ja, hele vejen igennem lige til jeg lå på gulvet i Runner's lounge og fik en sodavand af Inger og bare lå der og var så lykkelig mellem alle de andre lykkelige løbere som havde så ondt over det hele og skulle kaste op osv, men bare var så glade for deres store bedrift at man kunne mærke det langt ind i hjertet og jeg tænkte at her på gulvet her kan jeg godt ligge resten av livet! Men det kom jeg så ikke til, for verdens flinkeste fyr af en sygeplejerske fik mig op og stå til sidst og fulgte mig helt ind på mit værelse på vandrehjemmet. Jeg siger som Stine Rex sagde i fjor, at morsingboer må være verdens sødeste mennesker. Og jeg vil også sige at Pinen og Plagen må være verdens mest fantastiske løbeklub. For dette løb er i verdensklasse, intet mindre! Det burde ikke kunne lade sig gøre med så lille en befolkning. Men det gør det. Og langt mere end det. De mest utrolige ting kan lade sig gøre når bare man har de rigtige mennesker. I er en kæmpe inspiration for mig som færing, og jeg håber på at vi også i fremtiden kan få et ultraløb stablet på benene. Tusind tak for en fantastisk oplevelse. Jeg kommer helt sikkert tilbage og løber 100 miles på Mors igen.
Jesper kappelsgaards optakt og løb 2018…
100 miles Mors - Hvorfor
Min bedre halvdel Jesper Kappelgaard startede med at løbe i 2013, kort tid efter jeg selv var begyndt. På dette tidspunkt var det herligt at løbe sammen, jeg kunne på daværende tid holde ham bag ved mig. Hvilket jeg i dag kun drømmer om. 🤗
Hvorfor han startede, Jesper mistede pludselig hans far i 2014 😢, jeg tror han tænkte, det skal ikke blive mig, der desværre ikke får et lang liv. Jeg må gøre noget for at få et godt og lang liv. - Læs hele beretningen her…
Her er lidt om mine tanker, om de 100 miles 2018 på jeres skønne Ø Mors...
PUHA... at nå til, hvor opløbsstrækningen til mål er... denne oplevelse er helt unik, og noget ganske særligt på Mors..
Mit tilnavn i løbekredse Martin “MASKINEN” Thomsen var en velsmurt maskine klar til kamp lørdag formiddag, hvor starten gik 9.30..
Jeg har kæmpet med mig selv, min krop, modstanderne og vejret, så at løbe i mål som nr. 1 med armene over hovet - waoo!
Det kan jeg sket ikke sætte ord på..
Dog kan jeg sige, at ALT omkring løbet er helt i top... Der mangler intet i depoterne, og hvor end man er mødes man med et smil...
Når jeg er på Mors, er det som at være til familiekomsammen - Vi er en stor familie... Sikkert derfor jeg bliver ved med, at vende tilbage år eller år...
Løbehilsner fra
Martin “Maskinen” Thomsen
Mine oplevelser af Mors 100 miles 2018
Jeg har løbet EM i Rumænien og sparathlon i Grækenland. Mine forventninger var derfor meget lave, da min mand og jeg drog mod Mors.
Da vi ankom til Ullerup herregård, hvor vi skulle bor, følte vi os med i en Morten Kock film.
Kl 17 mødte vi op til infomøde, hvor alle kendte hinanden, nærmeste en stor familie.
Det blev lørdag og jeg fortrød så meget min tilmeldning det regnede og blæste. Men jeg har endnu aldrig udgået, så jeg måtte jo bare i gang. Min dejlige mand ved hvor meget jeg hader blæst og regn, så han blev ved med at sige, så skat nu holder det op med at regne, det skete bare aldrig.
Udfra hvad jeg har skrevet nu, ville man nok tro jeg havde en dårlig oplevelse. Men tvært imod, jeg har aldrig oplevet større opbakning til et løb. Alle på ruten heppede, råbte mit navn, en bondemand stod med is til mig, fordi han synes jeg var god, børn cyklede ved min side og heppede.
Jeg var kold og våd i 160 km, men det betød ingenting, for når folk står om natten og hepper i silende regn, så bliver man bare glad.
Jeg vil anbefale alle at tage kampen op med Mors100Miles, det er en kæmpe oplevelse.
/Stine Rex
Mors 100 miles en løbefest for både løbere og tilskuer.
Jeg prøvede kræfter med mors 100 miles for første gang i 2014. Min største løbe mæssige udfordring til dato. Vidste ikke hvad jeg gik ind til, ikke andet end det blev mange timer i løbeskoene.
Før løbet: Vi ankom til Morsø camping fredag eftermiddag., hentede startnummeret ved vandrehjemmet og vendte tilbage til vores "base" Grejet blev tjekket for 10 gange, om alt nu var der, bare lige for at være sikker.
Natten var en blandet pose bolsjer, var vågen mange gange for at tjekke klokken, sæt nu jeg sov over mig. Klokken blev 6 og gik ud for at spise min morgenmad, solen var langsomt ved at stå op over vandet, et meget smukt syn.
Det hele blev lige pludseligt meget virkeligt. Hvad jeg havde jeg dog meldt mig til. Nervøsiteten var meget tydeligt nu. Jeg blev sat af ved fælles bussen til start af min kone og min store pige, som derefter tog ind på torvet for at vente på, vi løbere kom der ind til præsentationsrunden.
Løbet: Alle løberne blev præsenteret med navn og nummer one by one.
kl 9.30 blev løbet skudt i gang. 2 omgange igennem gågaderne i Nykøbing, folk stod som sild i en tønde og heppede. En fantastisk følelse, der fik en til at føle sig helt prof.
Herefter gik turen ud på resten af den 100 miles lange rute, mange steder stod de lokale heppede os videre på ruten. Aldrig har jeg oplevet så stor opbakning på ruten og i depoterne som ved dette løb. Selv om natten er der tilskuer ude på ruten, nogen steder holder man lige frem fest til ære for os løbere.
Målgang: Efter knapt 22 timer svinger jeg rundt om en gruppe træer og kan nu skimte målstregen små 2-300 meter forude, NU skal den ha en over nakke, de sidste kræfter slippes løs i form af et brøl og hvad der føltes som en spurt, brølende kaster jeg mig over målstregen, alt imens familie, venner, andre deltagere og lokale klapper og pifter. ABSOLUT den fedeste modtagelse en stor træt dreng kan modtage.
Det er ikke kun løberne der bliver taget hånd om, men også dem der køre support for os.
Ruten er gennemført, super afmærkning, hvor jeg på intet tidspunkt var i tvivl om hvor jeg skulle løbe hen. Fine depoter, med super depotbestyrer, der altid er klar på en kvik bemærkning og en hjælpende hånd.
Hvis jeg absolut skal sige noget negativt om Mors 100 Miles, må det være: At det er STÆRKT vanedannende og jeg glæder mig til at deltage igen for 4. år i træk sammen med min faste support team.
/Jakob Stæhr Hansen
1000 TAK FOR SIDST
Jeg har kun rosende ord at sige om løbet og har som sådan intet at sætte en finger på. I har virkelig fat i den lange ende mht logistikken, depoter og ikke mindst alle de glade hjælpere i depoterne.
Hvis der var en lille ting, jeg manglede i depoterne, så var det helt alm. Hvidt brød med syltetøj, leverpostej el.
At vejret i år på ingen måde var med os, kan i jo ikke gøre ved….var ”blot” endnu en udfordring for os løbere!!
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til løbet igen, om det bliver næste år, ved jeg ikke endnu…..men set med mine øjne, så er det et løb, jeg helt sikkert vil anbefale andre og forstår slet ikke, at det ikke kan trække flere løbere.
På gensyn før eller siden
Anne-Marie Rossen
EFTERTANKER VEDR. DELTAGELSE I MORS 100 MILES
Ruten: Helt perfekt. Fantastisk spændende rute med al dens varians imellem asfalt, grusstier, trailløb, bakker etc. Jeg syntes personligt at alting omkring ruten spillede 100%.
Forslag til forbedring: Hvis det kunne lade sig gøre at finde noget materiale evt. fra 90-100 km til slut der oplyste ruten noget mere, kunne det være perfekt. Der var et par tidspunkter ude på ruten, hvor jeg blev lidt i tvivl om jeg befandt mig det rette sted.
Opbakning: 100% i orden. Jeg sagde det med mikrofonen, jeg skrev det i min racereport, og jeg gentager det meget gerne: I er helt fantastisk gæstfrie, og I formåede det som jeg tror er den sværeste præstation; nemlig at gøre oplevelsen nunær. Jeg følte på hele turen, at jeg havde Jer med i ryggen, og den venlighed som vi blev mødt med både før, under og efter løbet var intet mindre end perfekt.
Konklusion: Man skulle være et skarn, hvis ikke at man ovenpå så god en oplevelse, valgte at lægge turen forbi Jer/Mors igen til næste år, og støttede op om det fantastiske arrangement I har opbygget. Det er trods alt ikke hver dag, at man har ca. 4 hjælpere pr. løber, som lidt simpel hovedregning bringer mig frem til.
Konklusion 2: Konceptet med en cyklende hjælper i de hårde timer, er intet mindre end genialt. Jeg tror at den cyklende hjælper jeg havde hed Henrik. Ham må I meget gerne hilse mange gange, og sige tak for hjælpen.
De aller bedste hilsener og tak endnu engang for de mest begivenhedsrige dage i mit løberliv,
Sirus Aghajari
Til dato min største løbsoplevelse, hverken mere eller mindre
Efter 4 år hvor jeg havde taget del i løbet som support for løbere og i rullende depot (sammen med jokeren)blev det min tur til at prøve kræfter som deltager i løbet. Jeg havde og har stadig stor respekt for løbet og dets mange udfordringer.
Jeg havde jo tidligere fulgt de mange løbere som havde kæmpet deres kampe ude på ruten. Nogle med succes og andre som måtte bukke under og give op i kampen. Så da jeg sendte tilmeldingen tilbage i november 2012 vidste jeg at jeg havde en stor opgave forude. Så undervejs har jeg både fortrudt tilmeldingen og glædet mig til løbet.
Jeg var vildt nervøs op til løbet. Og frygtede det. Men da jeg stod på torvet i Nykøbing sammen med flokken der skulle sendes afsted ud på øen, var jeg både spændt og tændt. Og glædede mig. Det var NU. Hold da op det gav kuldegys der på torvet. Fed oplevelse. Og super måde at blive sendt afsted på. God ide at start er flyttet til torvet.
Jeg har ikke noget at udsætte på ruten. Godt afmærket og nemt at finde rundt. Og det gik jo bare derud ad. Regnen blev selvfølgelig en udfordring jeg ikke lige havde taget højde for. Men det lykkedes dog. Og til Pinen & Plagen…. hold da op hvor er I altså fantastiske. Det er et løb i topklasse med ug og slange. Der manglede absolut intet. Og det der evt ikke var, kunne I skaffe. Vi skulle bare sige til. Tak for det hele. Især for den kæmpe opbakning hele vejen. Både før, under og efter. I var med til at gøre netop dette løb unikt.
Den følelse man har når man løber op ad opløbsstrækningen kan ikke beskrives. Det skal opleves. Det var stort og jeg undskylder, hvis jeg var lidt konfus i mål. Det var ret overvældende. Tilbage sidder jeg nu, stadig glad og stolt, og venter på at Mors 100 miles åbner for tilmelding til 2014. For jeg skal tilbage og løbe det igen. I tørvejr.
Hilsen Conny
Min feedback på loppet
– Mycket bra arrangemang
– Väldigt vänliga och hjälpsamma funktionärer
– Fantastiskt bra med depåer var femte kilometer
– Trevlig och varierad bana
– Bra arrangemang kring start och mål (inklusive morgenmad!)
Slutligen, jag är inte så förtjust i regn… Men jag kommer igen nästa år om väderprognosen lovar uppehåll!
Hälsningar, Ivan Bretan
Jeg er strålende fornøyd med løpet!
Risen må jeg gi til meg selv, for manglende utlegging av regnjakke og tørre klær på depot. Jeg tror knapt jeg kommer på noe som helst som kan forbedres. Det eneste er at merkingen det siste stykket før depot på 150 km kanskje kunne vært litt bedre. Jeg tror vi sprang på en grusvei inni en skog, men det var stummende mørkt.
Jeg trodde jeg hadde løpt feil, og stoppet opp flere ganger for å se om det var strips, eller reflekser å se. Nå skal det sies at brillene mine dugget ganske bra, så det er mulig det er grunnen til at jeg ikke så noe til merkingen. Det var dessuten en rundkjøring der jeg slet fælt med å finne riktig vei.
Men dette er bare småplukk. Fremfor alt er jeg mektig imponert over profesjonaliteten i arrangemetet, de flotte frivillige og det entusiastiske publikumet rundt på øyen. Jeg tror dere med fordel kan kutte ut pengepremiene. Hele atmosfæren er så spesiell at det alene burde lokke ultraløpere i mengder til Mors. Jeg synes forresten det er litt rart at ikke flere utenfor Danmark var med.
Beste hilsen
Per Olav Bøyum
Tak for et super fedt løb
Det som virkelig har brændt sig fast i minderne, er hvordan de lokale også går sindssygt meget op i løbet, oplevede 3 gange , at de sad i stuerne og kiggede på pc. Og kom ud og heppede når vi kom forbi. Specielt et sted hvor de spillede Eye of the Tiger, var pisse godt. Har anbefalet løbet til andre, så måske kommer der flere syd fra næste år. God aften til jer…
Brian Hansen
Tak for en kæmpe løbeoplevelse
Jeg er vildt imponeret over det arrangement I havde stablet på benene, og den fantastiske opbakning jeg mærkede på hele øen rundt. Det virkede også rigtig godt med start i midtbyen. Fedt med depoter for hver 5 km. At ønske at hele øen kan overdækkes i tilfælde af samme mængde regn næste gang er nok mere end I ufattelige engagerede personer kan klare. Atter en gang tak…
De bedste hilsner fra
Morten Iversen
100 Miles Mors Rundt 2010
Århus 1900 på Mors !
Årets løb på Mors fik deltagelse af 2 løbere fra Århus 1900. Carsten Dalsgaard og Per Hjorth havde tilmeldt sig det ultra lange Mors 100 Miles ( 161km ), som startede lørdag 11. september kl. 09.00 i Nykøbing.
Dagen oprandt og det var med blandet fornøjelse at studere den lokale vejrudsigt. Bortset fra de første 2 timer lovede de regn, regn og atter regn med en del blæst ind imellem. Tak for kaffe.
Men det skulle ikke afholde os fra at prøve udfordringen at løbe så langt. Jeg havde prøvet løbet året før hvorimod Carsten havde 106km som det længste i benene.
Stille og roligt lagde vi Nykøbing bag os alt imens benene fik os omkring på øen. De første 30km snakkede vi uafbrudt med hinanden plus Thomas, som vi ville løbe sammen med. Thomas var også uerfaren med løb på den anden side af 100km.
Der var depoter for hver 5km, hvor vi på nogle af dem, havde lagt vores egen forplejning. På så langt et løb er det ganske vigtigt, at du får noget mere holdbart spisning end bananer og gels. Så vi havde lagt kartofler, pasta og endda leverpostejs madder ud på depoterne med 15-20km mellemrum.
Thomas fik desværre ondt i tæerne allerede ved de 25km. Han havde pga. det dårlige vejr valgt, at starte ud i hans gamle sko. Men det viste sig at være en forkert beslutning. Først ved 45km fik han skiftet til de nye sko. Men da var skaden sket og han måtte stoppe ved de 55km.
Carsten nævnte godt nok ved de 40km, at han havde haft en mindre krise mellem 20 og 25km, hvilket vi nu ikke bemærkede. For han havde da snakket uafbrudt!
Krisen kom igen på vej væk fra Feggesund og Carsten valgte så at stoppe ved de 50km. Nu var jeg så alene langt bagude. Men pyt, naturen var stadig køn uanset placeringen i feltet. Ved de 70km fik jeg komplet tørt på af alt. Det være sig underbukser, t-shirt, strømper og sko. Ved samme lejlighed kom vaseline bøtten også frem.
Ahh…. hvilken herlig velsignelse de næste 5-7km, hvor man var tør, at løbe igen. Men ak. Som nævnt varede det kun få km. Så var man total våd igen. Men stille og roligt holdt jeg fokus på Nykøbing og morgenmaden. Efter 23t31min var løbet slut og minsandten om ikke, at der kom en ca. 2-3 min solstrejf i mål området.
Mine fødder var helt vablet til og flere steder var huden helt faldet af, af det våde vejr. 40 var tilmeldt, 34 stillede til start og der af fuldførte kun de 15, hvilket nok skyldtes det dårlige vejr.
Løbet arrangeres af den kun 4 år gamle løbeklub Pinen & Plagen, som havde mønstret 120 hjælpere til arrangementet. 2 ud af 3 deltagere fra den lokale klub kom også igennem. Alt klappede til UG+ og den imødekommenhed, som man mødte rundt på øen, var helt ubeskriveligt.
For dem i klubben der har hang til lange løb, kan jeg kun anbefale www.100miles.dk på Mors. Kan kun sige til andre ultraløbere, at det nok er Danmarks bedst arrangeret ultraløb, og et løb man som ultraløber bør prøve. Bare det, at der hele tiden løbes på noget nyt terræn, er vidunderligt.
Per Hjorth
www.duul.dk
